Om os
Dolphin Group blev etableret i 1996 med fokus på at skabe fleksible og udfordrende træningsmiljøer for ledere og teams i såvel det offentlige som det private erhvervsliv. Kulturen er skabt med baggrund i Søværnets Frømandskorps.
Dolphin Group beskæftiger i dag 3 fuldtidsansatte og 37 freelance konsulenter. Konsulenterne har alle en solid baggrund fra erhvervslivet og en personlighed, der passer ind i firmaets ånd. Vi råder dermed over en bred vifte af kompetencer. Vi går efter "bedste mand til opgaven."
Vi afvikler årligt ca. 200 seminardage, i både ind- og udland. Vores kundegrundlag er en bred vifte af faste kunder fra nogen af de største og mest stabile koncerner i dansk erhvervsliv. Dette gør os meget rutinerede og tvinger os til altid at være opdaterede.
Om det gælder Teambuilding, Teamudvikling, Lederudvikling eller andet, er der fire ting, der kendetegner os:
Energi - Dolphin Group er kendetegnet ved udpræget team-ånd, vilje, struktur og dynamik. Det skaber gode rammer for træning og udvikling - og det smitter!
Nærvær - Dolphin Group skaber intense, udfordrende og læringsrige træningsmiljøer og faciliterer struktureret feedback. Målet er, at alle kursister føler sig både set og hørt!
Respekt - Dolphin Group sikrer et ligeværdigt og respektfuldt læringsmiljø under hensyntagen til folks forskelligheder.
Planlægning - Hos os er planlægningen lige så vigtig som afviklingen. Sikkerhed, udstyr, lokation og forløb bliver planlagt til mindste detalje med henblik på at sikre det bedste resultat hver gang. |